Der findes hele 8 forskellige størrelser af blokfløjten, de store spiller de dybe toner og de små spiller de høje. Det er mest almindeligt at starte på en sopranblokfløjte, den ligger i samme tone leje som de høje pigestemmer. Den er nem at transportere, den er billig at anskaffe sig, og man kan spille såvel alene som sammen med andre. Man kan starte i 1.-2. klasse, og man kan selvfølgelig starte som 17-årig. Drømmer man f.eks. om at spille klarinet, saxofon eller tværfløjte – og ikke helt er stor nok endnu - er blokfløjte et godt sted at starte, da der er mange ligheder med disse instrumenter. Så der er rigtig meget at bygge videre på, f.eks. fingersætning og vejrtrækning. Der er rigtig mange sammenspilsmuligheder, og elever med særlig interesse for blokfløjte har mulighed for også at arbejde med andre typer blokfløjter, f.eks. alt-fløjte, bas-fløjte o.s.v. Det at spille sammen med andre er en meget vigtig del af det at gå til musik. Musik & Kulturskolen tilbyder derfor en bred vifte af sammenspilstilbud, som er for gratis for elever. Din lærer vil hjælpe dig med at finde det rigtige tilbud.