Skip to main content Skip to footer

Bjørn Heebøll

Jeg er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og blev færdig som kandidat i 2009 med trommer som hovedfag. Siden da har jeg undervist i mange sammenhænge og på mange niveauer. På Ringsted Musik-og Kulturskole har jeg trommer, slagtøjssammenspil og Spil Op hold.
Jeg elsker at spille musik og det fylder utrolig meget i mit liv og har gjort det rigtig længe. Ved siden af mit musikpædagogiske virke er jeg aktiv freelancemusiker i mange sammenhænge bl.a. med Bisse, Niels Skousen, Maluba Orchestra, Camilla Munck, Jeppe&Jazzhyænerne, The Counterfictionals og Radio Bevort, hvor jeg spiller koncerter og laver studiearbejde.
Når jeg ikke lige underviser eller spiller, bor jeg med min familie på Frederiksberg
”I min undervisning lægger jeg vægt på at musik skal være sjovt og en opdagelsesrejse ind i lydens, rytmernes og tonernes univers. Det er vigtigt for mig at eleven opdager sin egen musikalske stemme og de muligheder den giver. Samtidig har jeg fokus på at eleven skal tilegne sig et instrumentalt håndværk og stifte bekendtskab med en række musikalske begreber. Det er et vigtigt mål for mig, at min undervisning afspejler at musik opstår i fællesskab med andre og at tilegnelsen sker i et åbent, nysgerrigt og fokuseret miljø, hvor der er plads til både en legende og seriøs tilgang til musikken”


Underviser i: