Anne Lindahl

Body

Jeg er uddannet musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium med hovedfag i korledelse. Tidligere har jeg læst musikvidenskab ved Københavns Universitet og ved University of Massachusetts, USA. Herigennem har jeg lært en masse tricks til hvordan man udvikler sin musikalitet på en sjov og legende måde.

Her på musikskolen underviser jeg i klaver samt holdene musikbutik og musikgrundskole for 5-6-årige.

Jeg har spillet klaver siden jeg var 6 år og det blev med det samme mig yndlings instrument, sidenhen har jeg også sunget, spillet trompet og dirigeret kor. Jeg har spillet klassiske værker, men også været pianist i forskellige bands og her spillet pop, folk/country og rock.
Som musikunderviser har jeg været på folkeskoler, efterskoler, aftenskoler og en enkelt højskole, samt holdt foredrag og lavet workshops for både børn og voksne.

www.actlindahl.dk